Lejebetingelser for lejeaftale formidlet af AXELGAARD.org

 

ALMINDELIGE FORRETNINGS- OG LEJEBETINGELSER

 

Nedenstående forretnings- og lejebetingelser finder anvendelse mellem lejeren og Axelgaard Feriehuse (herefter kaldet AF) i det omfang, at de ikke fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale herom parterne imellem.

§ 1. Tilbud og aftale

1.1 Lejebeviset bekræfter en aftale mellem lejer og udlejer med AF som formidler af denne.

1.2 En indgået kontrakt er bindende og omfatter ferieboligen med alt inventar, tilbehør samt grund som opgivet i husbeskrivelsen.

1.3 AF udlejer de beskrevne ferieboliger, om hvilke alle oplysninger er givet efter bedste viden og overbevisning.

1.4 Den lejede feriebolig må ikke uden særlig forudgående aftale bebos af flere personer end det normerede. Opstilling af telte, campingvogne eller lignende tillades ikke.

1.5 Såfremt husdyr medbringes, må antallet ikke overstige det i beskrivelsen tilladte.

§ 2. Pris

2.1 De angivne priser på Internettet er, som udgangspunkt, altid inkl. strømforbrug. Dette gælder dog ikke ejendommene: Spar2, Elses hus. Dette generelt kan dog variere fra hus til hus og pr. destination.

2.2 Fra AF’s  side er priserne fastsat med forbehold for afgiftsændringer samt væsentlige ændringer i prisene på el og olie.

2.3 De angivne priser er altid inkl. moms.

§ 3. Betaling, annullering og ændring

3.1 Et indgået lejemål bekræftes af AF ved fremsendelse af lejebevis til lejer.

3.2 1. rate, der udgør 25 % af lejebeløbet, forfalder 5 dage efter indgåelse af aftalen. Restbeløbet, 2. rate, forfalder 42 dage før lejeperiodens påbegyndelse.

3.3 Ved bestilling senere end 42 dage før lejeperiodens start forfalder hele beløbet til betaling 5 dage efter indgåelse af lejemålet, dog ikke senere end ved nøgleudlevering.

3.4 Ved betaling af 1. rate erklærer lejer sig bekendt og indforstået med nærværende lejebetingelser, priser samt lejeperiode.

3.5 Såfremt rettidig indbetaling af 1. og 2. rate ikke sker, kan AF annullere lejebeviset.

§ 4. Depositum

4.1 AF kan til enhver tid opkræve et depositum. Dette opkræves med 2. rate eller senest ved nøgleudlevering og tjener til sikkerhed for, at den lejede feriebolig afleveres skadesfri og i ordentlig rengjort stand.

4.2 Depositummet returneres senest 2 uger efter vi har modtaget information om reg. og kontonr. samt reservationsnummer. Hvis der skal afregnes for forbrug af strøm modregnes dette i depositummet.

§ 5. Afbestilling og fortrydelsesret

5.1 Fra indbetaling af rate 1, og indtil 6 måneder før ankomst opkræves det indbetalte beløb ved afbestilling. Ved afbestilling mindre end 6 måneder før opholdet, opkræves 100% af det samlet lejebeløb.

Der kan evt. tegnes en afbestilingsforsikring, i tilfælde af sygdom. Kontakt os og hør nærmere. 

§ 6. Lejers ansvar

6.1 Lejer er forpligtet til at behandle ferieboligen, med alt hvad dertil hører på behørig måde, idet der hæftes for alle skader, som lejer eller ledsagende personer måtte forårsage.

6.2 Lejer er ansvarlig for ferieboligen samt alt tilhørende inventar og er før afrejse forpligtet til at melde skader, der er opstået under opholdet til AF. Alle skader skal erstattes af lejer før afrejse eller aftale herom være truffet. Hvis der efter lejers afrejse konstateres yderligere skader eller mangler, der ikke er meldt til AF, vil disse blive ud faktureret til lejer.

6.3 Såfremt intet andet er anført, er lejer ansvarlig for at efterlade ferieboligen i rengjort og opryddet tilstand. I tilfælde hvor lejer betaler for slutrengøring, skal lejer inden afrejse selv foretage alm. oprydning, opvask, tømning af køle- og fryseskabe samt skraldespand. Slutrengøring skal bestilles i rimelig tid før afrejse.

6.4 Lejer er desuden ansvarlig for, at han eller ledsagende personer ikke er til gene for naboer eller øvrige omgivelser. Såfremt ferieboligens beboere udviser grov, uagtsom adfærd eller handlinger fremkaldt med fortsæt, forbeholder AF og udlejer sig ret til, uden varsel og med øjeblikkelig virkning at ophæve lejeaftalen. AF vil i givent fald ikke være forpligtet til at tilbagebetale hverken hele eller dele af lejebeløbet.

 

§ 7. Udlejers anvar

7.1 AF fungerer som formidler og er derfor ansvarlig for formidling af lejeaftalen mellem lejer og udlejer.

7.2 AF’s oplysninger om ferieboligerne er baserede på besigtigelse af disse samt oplysninger fra udlejer. AF bestræber sig altid på at give korrekte og objektive informationer, men eftersom der inden lejemålets begyndelse, kan ske ændringer som AF ikke er vidende om, kan AF ikke drages til ansvar for dette.

7.3 AF forbeholder sig ret til i tilfælde af kontraktbrud fra udlejers side, ekspeditionsfejl, fejloplysninger eller lignende enten at returnere det indbetalte lejebeløb eller erstatte den lejede feriebolig med en lignende. Skulle sidstnævnte feriebolig være billigere end det oprindeligt lejede, vil prisdifferencen desuden blive tilbagebetalt.

7.4 AF påtager sig intet ansvar for ændringer af forhold, der ikke vedrører selve ferieboligen (fx. bademuligheder, fiskerettigheder, lukning af trafikruter og butikker m.m., vej- og bygge-arbejde, miljøskader m.m.), ligesom AF ikke kan påtage sig ansvaret for forringelse af ferieophold, når dette skyldes klimatiske forhold eller lokale bestemmelser og forordninger (fx. badeforbud, vandmangel m.m.).

7.5 AF påtager sig intet ansvar i tilfælde af svigt eller brud på boligens installationer, forstoppelse af afløb og kloak samt evt. forekomster af insekter og skadedyr.

7.6 I forbindelse med denne aftale er der fra AF’s side ikke tegnet nogen forsikring til dækning af person- eller tingskader, der måtte opstå for lejer eller dennes ledsagere under afvikling af lejemålet.

§ 8. Reklamationer

8.1 Eventuelle fejl og mangler ved ferieboligen skal meddeles AF senest 48 timer efter indflytning. I modsat fald kan lejer hæfte for dette, jf § 6.2. Reklamationer vedrørende mangelfuld rengøring skal meddeles AF straks efter indflytning. Man kan ikke forvente at grill og havemøbler er rengjort ved ankomst.  

8.2 Lejer er forpligtet til at indrømme AF en rimelig frist til udbedring af eventuelle fejl og mangler. Samtidig skal lejer bidrage til at undgå forværring af skader og minimere et eventuelt tab for AF.

8.3 Såfremt udbedringen ikke er tilfredsstillende, skal dette straks meddeles AF.

§ 9. Force majeure

9.1 Lejebeviset kan uden varsel opsiges af AF som følge af almindelig force majeure (krig, strejke, epidemier, natur- og forureningskatastrofer el. lign.) eller andre forhold, som AF ikke har indflydelse på.

§ 10. Tvister

10.1 Enhver fortolkning af nærværende leje-aftale skal afgøres af retten det sted, hvor lejemålet er beliggende. Dansk rets regler skal finde anvendelse.

Book ophold
Book jeres næste ophold ved Vesterhavet. Find de perfekte rammer til jeres ophold hos Axelgaard.org
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.